Bordpladen er den flade, du bruger mest i køkkenet. Her hakker du løg, sætter varme gryder fra dig, vælter rødvin og læner dig op ad med en kop kaffe. Alligevel bliver materialet ofte valgt til sidst, når skabe, hvidevarer og fronter er på plads, og så ender man let med at vælge efter et billede i en brochure frem for efter, hvordan køkkenet skal bruges.
Der findes ikke en bordplade, der er bedst til alle. Hver type har styrker og svagheder, og de fleste problemer opstår, når materialets svagheder rammer præcis dér, hvor man selv er hårdest ved køkkenet. I denne artikel gennemgår vi de syv materialer, du oftest møder i danske køkkener: laminat, massivt træ, kompaktlaminat, natursten, komposit og kvarts, rustfrit stål og keramik. Vi ser på, hvad de tåler af varme, ridser og pletter, hvordan de plejes, og hvordan du vælger ud fra din hverdag.
Laminat: det lette og overkommelige valg
Laminat er opbygget af en spånplade eller anden bærende plade med et slidlag af kunstharpiks og papir ovenpå. Overfladen kan efterligne træ, sten, beton eller være helt ensfarvet, og udvalget af farver og strukturer er meget stort. Laminat hører typisk til de billigste bordplader, og det er en af grundene til, at du finder det i mange rækkehuse, lejligheder og lejeboliger.
Styrken er, at overfladen er tæt og nem at holde ren. Den har ingen porer, så kaffe og rødbedesaft kan som regel tørres væk med en fugtig klud. Svagheden er varme og skarpe genstande. En gryde direkte fra kogepladen kan sætte et brændt mærke, og en kniv kan skære synlige spor, som ikke kan pudses væk. Det største problem er dog fugt i kanterne og samlingerne. Hvis vand får lov at trænge ind i kernen omkring vasken eller opvaskemaskinen, kan pladen svulme op. Derfor er det vigtigt, at samlinger og udskæringer er forseglet ordentligt.
Laminat kan ikke repareres særlig godt. Små skader kan dækkes med reparationsvoks eller fyldstof, men er pladen først ridset eller brændt, må du leve med det eller skifte pladen. Til gengæld er det ikke en katastrofe økonomisk at skifte, og det gør laminat til et fornuftigt valg, hvis du regner med at renovere køkkenet igen om nogle år.
Massivt træ: varme og levende overflade
Massive træbordplader laves ofte af eg, bøg, ask eller nød, og består af smalle lameller limet sammen. De giver køkkenet en varm og blød fremtoning, og de føles behagelige at arbejde på. Træ er også et materiale, der kan repareres. Ridser og mærker kan slibes væk, og pladen kan få en ny overfladebehandling, når den begynder at se træt ud.
Prisen er, at du skal passe på den. Træ arbejder med luftfugtigheden, og i danske hjem er der stor forskel på sommer og vinter, så pladen bevæger sig en smule. Den skal derfor monteres, så den kan udvide og trække sig sammen, og det er en opgave for en, der har gjort det før.
Olie eller lak
Den mest almindelige overfladebehandling er olie. Den trænger ind i træet og giver en mat og naturlig overflade, men den kræver, at du genolier med jævne mellemrum. Hvor ofte afhænger af brugen. Området omkring vasken skal typisk have olie oftere end resten af pladen. En nyoliet plade er mere modstandsdygtig over for pletter end en, der er ved at tørre ud.
Lak eller hårdvoksolie danner et mere lukket lag på overfladen. Det beskytter bedre mod pletter og fugt, men lakken kan slides af eller flække, og så er det sværere at lave lokale reparationer. Spørg leverandøren, hvilken behandling pladen har fået fra fabrikken, og få en anbefaling til den rette pleje. Produkter til bordplader, der skal være i kontakt med mad, skal være egnede til netop det formål.
Vand og vask
Den store fjende er stående vand. En vask i rustfrit stål, som er monteret oven på træpladen, giver en samling, hvor der kan sive vand ind, hvis fugen ikke holder. Mange vælger derfor at undgå træ lige omkring vasken eller sørger for at holde området tørt og velplejet. Tør vand op med det samme, og lad ikke våde karklude ligge på pladen.
Kompaktlaminat: tyndt og robust
Kompaktlaminat består af mange lag papir eller træfibre, der er presset sammen under højt tryk med harpiks. Resultatet er en gennemfarvet, meget tæt plade, som ofte kun er omkring en til to centimeter tyk. Det giver køkkenet et slankt og moderne udtryk, og pladen kan ofte bruges både på bordplader og som bagvæg.
Fordelen er, at materialet tåler fugt langt bedre end almindeligt laminat, fordi pladen er homogen hele vejen igennem. Overfladen er også hårdere og mere ridsefast. Varme er dog stadig en grænse, og meget varme gryder bør du sætte på et underlag. Kanten er et andet punkt, du bør kigge på. Den ser pæn ud, men kan tage skade af hårde slag, og den kan ikke slibes som træ.
Kompaktlaminat egner sig godt til dig, der vil have et køkken, der ser enkelt ud og kræver lidt pleje. Det kan være dyrere end almindeligt laminat, men typisk billigere end sten og keramik. Det kræver dog en fagmand at skære og montere pladen korrekt, især ved udskæringer til vask og kogeplade.
Natursten: granit, marmor og skifer
Natursten er klassikeren, hvis du vil have en bordplade med tyngde og et udseende, som ingen to stykker deler. Men “natursten” dækker over flere materialer med meget forskellige egenskaber.
Granit er hård og tåler både varme og ridser godt. Mange mørke typer skjuler pletter, men de lyse kan optage fedt og farver, hvis stenen ikke er imprægneret. Granit er porøs i et vist omfang og bør imprægneres, når den er ny, og igen med mellemrum. Spørg leverandøren, hvor ofte det er nødvendigt for netop din type.
Marmor er smukt, men forholdsvis blødt og består af kalk. Det betyder, at syre fra citron, eddike, vin og tomat kan æte overfladen og efterlade matte pletter. Mange kan godt lide, at marmor udvikler en patina over årene, mens andre synes, at det er irriterende. Overvej på forhånd, hvilken type du er, før du vælger marmor til et køkken, du bruger meget.
Skifer er mørk og har en mat overflade. Den er mindre porøs end mange andre sten, men kan ridses og får gerne en olieret behandling for at fremhæve farven.
Natursten er tung. Skabene skal kunne bære vægten, og pladen leveres normalt i få store stykker, så der skal være plads til at komme ind med den. I ældre danske lejligheder med smalle trapper kan det blive en udfordring. Prisen ligger typisk i den høje ende, og montagen skal laves af fagfolk.
Komposit og kvarts: ensartet og let at holde ren
Kompositsten, ofte kaldet kvarts, er lavet af knust sten, typisk kvarts, bundet sammen med harpiks og presset til plader. Fordelen i forhold til natursten er, at udseendet er ensartet, og at materialet ikke er porøst. Det kræver derfor ikke imprægnering, og pletter fra kaffe, vin og fedt kan som regel tørres af.
Pladerne er hårde og modstandsdygtige over for ridser, men de er ikke ridsefri, og du bør bruge skærebræt i stedet for at skære direkte på overfladen. Den største svaghed er varme. Harpiksen kan tage skade, hvis du stiller en gryde direkte fra komfuret på pladen, og det kan give misfarvninger eller revner. Brug altid et grydeunderlag. Skarpe rengøringsmidler og stærke opløsningsmidler kan også matte overfladen, så følg producentens anvisning.
Mange kompositplader findes i varianter, der ligner marmor eller beton, så du kan få udseendet uden problemerne med syre. Prisen ligger typisk over laminat og træ, men ofte under de dyreste naturstenstyper. Tykkelse, kantprofil og udskæringer påvirker slutprisen, så få et tilbud, hvor alt er specificeret.
Rustfrit stål: hygiejnisk og varmebestandigt
Rustfrit stål er kendt fra restaurantkøkkener, og det er ikke tilfældigt. Overfladen er tæt og tåler både varme og vand. Du kan sætte en varm gryde direkte på den, og pladen kan fås med vasken støbt eller svejset ind i ét stykke, så der ingen samlinger er, hvor snavs kan samle sig. Det er et af de mest hygiejniske materialer.
Til gengæld får rustfrit stål hurtigt ridser, især hvis du bruger knive direkte på overfladen. De fleste lægger ikke mærke til dem efter nogle måneder, fordi pladen får en jævn patina, men hvis du vil have en ren, uberørt flade, er rustfrit stål ikke det rigtige valg. Fingeraftryk og vandpletter er også tydelige, især på blanke overflader. En børstet overflade skjuler meget af det.
Stålet kan larme, når du stiller ting fra dig, og det føles koldt at røre ved. Det er noget, du bør mærke efter på en prøve, inden du beslutter dig. Stålet passer bedst til en moderne eller industriel stil og til dem, der laver meget mad og vil have en overflade, der kan tåle det hele.
Keramik: hårdt, varmt og lyst
Keramiske bordplader er store, tynde plader, der brændes ved høj temperatur. Materialet er meget hårdt, tåler høj varme og er upåvirkeligt over for de fleste syrer og pletter. Det er derfor en oplagt kandidat, hvis du bruger køkkenet intensivt, og hvis du gerne vil sætte varme gryder fra dig uden at tænke over det. Overfladen er desuden meget ridsefast, og farven falmer ikke i sollys.
Der er også ulemper. Kanterne er sårbare over for slag, og et tungt fald med en støbejernsgryde kan give et afslag. Pladerne er svære at skære, og det kræver en leverandør med erfaring med at montere dem, så udskæringer til vask og kogeplade ikke skaber spændinger i materialet. Fordi der er tale om tynde plader, bruges ofte en tykkere kant, hvis du vil have et mere massivt udtryk, og det koster ekstra.
Prisen ligger typisk i den høje ende. Til gengæld kræver keramik næsten ingen pleje ud over almindelig rengøring.
Sådan vælger du efter din hverdag
Start med dine vaner frem for materialerne. Stil dig selv nogle få konkrete spørgsmål, og vær ærlig i svarene:
- Sætter du ofte varme gryder og bageplader direkte på bordpladen, eller bruger du underlag?
- Skærer du direkte på pladen, eller bruger du altid skærebræt?
- Er du typen, der tørrer pletter op med det samme, eller må en plade gerne tåle at ligge til næste dag?
- Kan du lide, at materialet ældes og får patina, eller skal køkkenet se nyt ud i mange år?
- Hvor længe regner du med at blive boende, og skal køkkenet kunne klare en udlejning eller et salg?
Har du børn og en travl hverdag, giver en plade, der tåler pletter og ikke kræver olie, mest ro. Her er komposit, kompaktlaminat og keramik gode kandidater. Hvis du elsker at lave mad og ikke er bange for brugsspor, kan træ eller rustfrit stål være et rigtigt godt valg, fordi de kan leve med slid, og træ kan fornyes. Skal du bo i boligen i få år eller leje den ud, er laminat ofte det mest fornuftige regnestykke.
Husk også, at pladen ikke står alene. Farven skal passe til fronterne og gulvet, og nogle materialer kræver særlige skabe eller ekstra understøtning. Bed om at få set store prøver i dit eget lys, helst hjemme i køkkenet, for en lille prøve i en butik siger ikke meget om, hvordan en flade på flere meter kommer til at se ud.
Daglig pleje og typiske fejl
Uanset materiale gælder nogle grundregler. Tør spild op, mens det er friskt. Brug skærebræt og grydeunderlag, også på de plader, der officielt kan tåle det. Brug mild sæbe og en blød klud til den daglige rengøring, og undgå skuresvampe og stærke kemikalier, medmindre leverandøren siger, at det er i orden.
Til træ hører en fast rutine med olie, og du bør tørre vand af hurtigt. Natursten skal imprægneres, og marmor skal holdes væk fra citron og eddike. Komposit og keramik klarer sig med sæbevand og en blød klud. Rustfrit stål pudses bedst med strøgene i overfladens retning. Laminat tåler de fleste husholdningsmidler, men ikke skurepulver, og fugerne skal holdes tætte.
Den hyppigste fejl er at miste leverandørens plejeanvisning. Gem den, for den fortæller, hvilke midler pladen tåler, og hvad der kan få en eventuel garanti til at bortfalde.
Konklusion: vælg efter brug, ikke kun efter udseende
Alle bordpladematerialer har en pris, enten i kroner, i pleje eller i forsigtighed. Laminat er økonomisk, men følsomt over for varme og fugt. Massivt træ er varmt og kan fornyes, men kræver olie. Kompaktlaminat og komposit er robuste og nemme at holde, men skal ikke udsættes for høj varme. Natursten har karakter og tyngde, men kræver pleje, og marmor er følsomt over for syre. Rustfrit stål tåler varme, men ridser. Keramik er hårdt og varmebestandigt, men kan få afslag på kanten.
Find det materiale, hvis svagheder du kan leve med. Se prøver i dit eget lys, få tilbud, der er specificeret, og spørg til pleje og garanti, før du siger ja. Er du i tvivl om en bestemt type, kan du finde generel vejledning hos Bolius eller spørge leverandøren, hvordan netop den plade klarer sig i praksis.
Vær den første til at kommentere