De fleste kender følelsen af at stå med en gryde i hånden og lede efter låget i tre forskellige skabe. Det handler sjældent om, at der er for lidt plads. Oftest er problemet, at pladsen er brugt forkert: de ting, du bruger dagligt, står bagerst eller for højt, mens de ting, du næsten aldrig bruger, fylder de bedste placeringer.
Smart opbevaring i køkkenet handler derfor mere om placering og inddeling end om at købe flere kasser. I denne artikel ser vi på, hvordan du får mere ud af skuffer, låger, hjørneskabe, spisekammer, overskabe og skabet under vasken, og hvordan du organiserer det hele efter, hvad du faktisk gør i køkkenet. Artiklen gælder både for dig, der bygger nyt, og for dig, der vil ordne det køkken, du allerede har.
Start med brugszoner frem for skabe
Før du flytter en eneste ting, så tænk over, hvad du laver hvor. Et køkken kan groft deles i nogle få zoner, og hver zone har sine egne ting, som bør ligge inden for rækkevidde.
Ved kogezonen står gryder, pander, paletknive, grydeskeer og krydderier. Ved forberedelsen, altså der hvor du skærer og blander, hører skærebrætter, knive, skåle, piskeris og målebægre hjemme. Ved opvaskeområdet skal du have opvasketabs, karklude og rengøringsmidler, og tæt på opvaskemaskinen bør de ting ligge, som du tager ud af den, så du slipper for at gå på tværs af rummet med hver tallerken. Endelig er der servering og dagligdags brug, hvor tallerkener, glas, bestik og kopper bør være lette at nå, også for børn, hvis de skal dække bord.
Princippet er enkelt: opbevar tingene dér, hvor du bruger dem første gang. Det lyder indlysende, men mange køkkener er indrettet efter, hvor der tilfældigvis var plads, da man flyttede ind. En kort test er at gå en almindelig madlavning igennem og notere hver gang, du går mere end et par skridt for at hente noget. Det er de steder, hvor opbevaringen bør flyttes.
Vi ser her kun på opbevaring og ikke på køkkenets planløsning, så tag udgangspunkt i det køkken, du har.
Skuffer eller låger: hvad passer til hvad?
Skuffer og låger løser to forskellige opgaver, og valget har stor betydning for, hvor nemt det er at komme til tingene. I et almindeligt skab med låge skal du bøje dig ned og kigge ind, og det, der står bagerst, kan du ikke se uden at tage det forreste ud. I en skuffe trækker du hele indholdet frem, og du kan se og nå alt fra oven.
Derfor er dybe skuffer ofte det bedste valg i bundskabene. Gryder, pander, skåle og beholdere er tunge og bliver nemmere at tage ud, når de kommer til dig frem for omvendt. Skuffer koster som regel mere end skabe med hylder, fordi beslagene er dyrere, og de kræver en robust skabskonstruktion, men mange synes, at merprisen er det værd i hverdagen. Spørg efter, hvor meget en skuffe må bære, så beslagene ikke giver op, når den fyldes med gryder.
Låger har stadig deres plads. Højt og lavt i skabene, hvor du alligevel ikke kommer til dagligt, kan en låge med hylder være fint. Store, uregelmæssige ting som en salatskål eller en gryde til højtider er også lette at have i et skab med fast hylde. Og i smalle skabe, hvor skuffer ikke kan lade sig gøre, er en låge ofte eneste løsning.
En tommelfingerregel er, at det, du bruger mindst en gang om ugen, helst skal ligge i en skuffe eller på en hylde i øjenhøjde eller i bordhøjde. Det, du kun bruger få gange om året, kan stå højt oppe eller dybt nede.
Inddelinger i skuffer, der gør en forskel
En skuffe uden inddeling bliver hurtigt en rodeskuffe. Med få midler kan du få styr på den.
Bestik og redskaber
Bestikbakker er den klassiske løsning, og de findes i mange størrelser. Mål skuffen indvendigt, før du køber, og vælg en bakke, der fylder hele bredden, så ting ikke glider rundt. Til køkkenredskaber som paletter, grydeskeer og piskeris er en dybere skuffe med forskellige rum bedre end en krukke på bordet. Så er der frit på bordpladen, og det er lettere at holde rent.
Gryder, pander og låg
Gryder kan stables, men pander og store gryder fylder mindre, hvis de står lodret på højkant i en skuffe med justerbare pinde eller skillevægge. Låg er en evig udfordring. En lågholder i skuffen eller en indsats, hvor lågene står på række, sparer meget søgen. Det er en fordel at have gryder og låg i samme skuffe, hvis der er plads.
Krydderier og små ting
Krydderier ligger bedst fladt og med etiketten opad i en flad skuffe tæt på kogezonen. Står de på rækker i en lav skuffe, kan du se alle på én gang uden at flytte noget. Små ting som poser med bagepulver, hjemmelavede blandinger og dåser med te kan med fordel få deres egne bakker, så de ikke gemmer sig under noget andet.
Hjørneskabe, hvor pladsen forsvinder
Hjørnet er det sted i køkkenet, hvor opbevaringen oftest går tabt. Når to rækker skabe mødes, bliver der et dybt, mørkt rum, og det bagerste er svært at nå. Mange hjørneskabe ender som gravsted for ting, man har glemt, at man ejer.
Der findes flere løsninger. En karrusel består af drejelige hylder, der kører rundt, så du kan dreje indholdet frem til dig. Den passer bedst til et hjørneskab med en dør, og den egner sig til krus, dåser og skåle. En udtrækkelig hjørneløsning har bevægelige hylder, der kommer ud af skabet og viser alt, hvad der står bagerst, og den udnytter ofte pladsen lidt bedre end karrusellen. Der er også hjørneløsninger med skuffer, hvor to skuffer hænger sammen i en L-form. De giver en god udnyttelse, men de er typisk dyrere og kræver, at skabet er tilpasset dem fra starten.
Er du i et eksisterende køkken, kan du købe indsatser, der kan monteres i hjørneskabet, men tjek altid, at de passer til netop din skabstype og dørbredde. Hvis du ikke vil investere, er det også en mulighed at bruge hjørnet til de ting, du sjældent bruger, så som store fade, ekstra gryder og sæsonting. Det er en bedre løsning end at lade det daglige service stå dér.
Spisekammer og højskabe til tørvarer
Et rigtigt spisekammer er en luksus, de færreste danske lejligheder og rækkehuse har plads til. Men du kan få mange af de samme fordele med et højt skab, der er indrettet til tørvarer. Et højskab med udtræk eller hylder i begge sider gør det muligt at se alt på en gang og nå det bagerste uden at tage det forreste ud.
Hylderne bør ikke stå for tæt. Et par centimeter mellem varerne og hylden over giver luft og overblik. Brug dybe hylder til store ting som mel og ris, og smalle hylder til dåser og glas. Hvis du pakker tørvarer om i ensartede beholdere, kan du udnytte pladsen bedre, og du kan holde øje med, hvornår noget skal fyldes op. Skriv datoen på beholderen, så du ved, hvad der er hvad.
Opbevar tørvarer køligt og tørt, og hold dem væk fra komfur og opvaskemaskine, hvor der er varme og fugt. Ting som kartofler og løg trives bedst et mørkt og køligt sted med luft omkring, men ikke sammen, da de kan påvirke hinanden.
Mangler du et spisekammer, kan en bred skuffe eller et lavt skab dedikeret til konserves og tørvarer fungere godt. Det vigtigste er, at du kan se alt, så du ikke køber det samme to gange.
Overskabe og alt det, der er højt oppe
Overskabe er praktiske, men kun i den nederste halvdel. De øverste hylder i et overskab ligger så højt, at de fleste skal bruge et skammel for at komme til dem, og derfor ender de ofte som lager for ting, der aldrig kommer ned igen.
Brug de nederste hylder til hverdagsting som tallerkener, glas og kopper. Det er ofte smart at placere dem i et skab lige over opvaskemaskinen eller ved siden af, så du kan sætte rent service direkte på plads. De øverste hylder er velegnede til sæsonting, fx pynt og fade til julefrokosten, og til ting, du bruger få gange om året.
Hvis du ikke har overskabe, kan åbne hylder være en mulighed. De er fine til ting, du bruger dagligt, og som ser pæne ud, men de samler støv og fedt, så de passer bedst til området væk fra komfuret. Magnetlister til knive og kroge til krus kan også aflaste skabene, så længe du ikke fylder væggen op.
Skabet under vasken
Vaskeskabet er et af de mest uudnyttede steder i køkkenet, fordi afløb og rør tager pladsen. Mange ender med at have en rodet bunke af svampe, flasker og poser, der vælter, hver gang man åbner døren.
Start med at få et overblik over rørene. En skuffe, der er skåret ud i en U-form omkring sifonen, giver mulighed for at bruge hele skabets bredde. Alternativt kan du bruge en lav hylde, der står over rørene, og en indsats på døren til karklude og poser. Hold affaldsposer, svampe og opvasketabs i en kasse eller bakke, så du kan tage dem ud som en samlet enhed.
Mange vælger at have affaldssortering her. Hvor mange fraktioner du skal sortere, afhænger af din kommunes regler, så tjek, hvilke der gælder dér, hvor du bor, før du køber et system. Et udtræk med flere spande er ofte lettere at bruge end løse spande på gulvet.
Vær opmærksom på fugt. Under vasken er der risiko for små utætheder, og et lille drypp kan blive til en vandskade, hvis ingen opdager det. Kig ind i skabet en gang imellem, og tør efter, hvis det er fugtigt. Brug ikke skabet til ting, der ikke tåler fugt. Rengøringsmidler og kemikalier bør stå højt eller i et aflåst skab, hvis du har små børn, og de skal ikke opbevares i nærheden af fødevarer. Skal der ændres på rørene, så bed en autoriseret VVS-installatør om hjælp.
Ryd op først, organiser bagefter
Den bedste opbevaring hjælper ikke, hvis den er fyldt med ting, du ikke bruger. Derfor bør du rydde ud, inden du køber bakker og kasser.
Tag alt ud af ét skab ad gangen. Sorter tingene i tre bunker:
- Det du bruger jævnligt, og som skal tilbage i køkkenet
- Det du sjældent bruger, og som kan flyttes højt eller dybt
- Det du kan undvære, og som kan gives væk, sælges eller smides ud
I den sidste bunke havner ofte køkkenmaskiner, der blev købt med gode intentioner, ekstra krus, plastbeholdere uden låg og redskaber, du har dubletter af. Gamle og udløbne varer skal i skraldespanden.
Mål, hvad der er tilbage, før du køber nyt. Mange køber opbevaringsløsninger på forhånd og opdager bagefter, at de ikke passer. Mål skuffernes indvendige bredde, dybde og højde, og skriv målene ned. Det sparer dig for en del returnering.
Når du lægger tingene tilbage, så placér de daglige ting først, og de sjældne bagefter. Brug samme princip hele vejen igennem: ting der hører sammen, står sammen.
Sådan holder du det ved lige
Orden i køkkenet kræver ikke, at du er perfekt. Det handler om, at hver ting har en fast plads, så det er nemt at lægge den tilbage. Hvis det tager mere end et par sekunder at finde pladsen, bliver tingene stillet et tilfældigt sted.
Lav en kort rutine en gang om måneden. Kig ét skab eller én skuffe igennem, og se om noget kan fjernes eller flyttes. Når du køber noget nyt, så tænk på, hvad der skal ud. En enkel regel er, at en ny ting kun kommer ind, hvis der er plads til den, eller hvis en gammel går ud.
Hold også øje med slitage. Skuffer, der hænger, eller hyldebærere, der er ved at give op, bliver dårligere med tiden, og tunge gryder gør det værre. De fleste beslag kan justeres eller skiftes, og det er billigere end et nyt skab.
Konklusion: pladsen er der, hvis du bruger den rigtigt
Smart opbevaring i køkkenet er sjældent et spørgsmål om at få mere plads. Det handler om at placere tingene efter brugszoner, vælge skuffer til de tunge og daglige ting og gemme de sjældent brugte ting højt oppe eller i hjørner. Med enkle inddelinger i skufferne, en gennemtænkt løsning til hjørneskabet og en ordnet plads under vasken kommer du langt uden at bygge om.
Start småt. Vælg én skuffe eller ét skab, ryd det ud, og se, hvor meget det ændrer på din hverdag. Går du videre til et nyt køkken, så tal med din køkkenleverandør om dine vaner, og få dem til at tegne skuffer og indsatser efter dem, ikke kun efter standardmål. Du kan også finde generel inspiration hos Bolius.
Vær den første til at kommentere